KØKKENMEDHJÆLPER

Brænder du for god service, og er klar på at give en gæsteoplevelse i særklasse? Så bliv en del af holdet på Mammas Regnbuepladsen nu.

Mamma’s er en italiensk a la carte restaurant, når det er allerbedst. Vi er placeret midt på Regnbuepladsen i indre København med en stor udeservering for både frokost, - og aften. Vi har samlet inspiration fra Mamma’s to italienske Madklubben sønner; Frankies og Tony’s og indrettet os med italienske elementer, så hyggen er til stede med både citrontræer, stearinlys og italiensk musik i højtalerne. 

Vi leder lige nu efter en køkkenmedhjælper, som vil være med til at gøre spiseoplevelsen særlig for alle vores sultne gæster. Hvis du kan se dig selv i rollen, så læs mere nedenfor og send din ansøgning afsted i dag!    

Om dig

  • Du behøver ikke den store erfaring for at arbejde som køkkenmedhjælper hos os, men du har en stor interesse for køkkenet og brænder for, at gæsterne får fremragende mad til særdeles fornuftige priser.
  • Du er vant til og kan lide travlhed og stor volumen samt er klar på at omstille dig, når det kræves.
  • Der er mange bolde i luften i løbet af en dag, så det er vigtigt, at du kan balancere mellem dem, holde overblikket og prioritere rigtigt – både i løbet af dagen, men i særdeleshed i service.
  • Du trives med aften og weekendarbejde.  

Vi tilbyder

  • Du bliver en del af et socialt team, hvor sammenholdet er i højsædet, og højt humør og unikke talenter er værdsat. Derudover vil du blive en del af et ungt kokketeam, der fungerer mere som en familie end som kollegaer. 
  • Du bliver en del af Madklubben-familien med +40 restauranter, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld, samt en række månedlige sociale aktiviteter på tværs af koncernen. 
  • Hos Madklubben er mulighederne mange, da vores restauranter inkluderer alt fra latinamerikanske Roberta, franske Bistro Royal, italienske Mamma’s og mange flere. 
  • Vi leder altid efter vores fremtidige sous- og køkkenchefer internt, så der er rig mulighed for en karriere i Madklubben.
  • En god løn der matcher dine kvalifikationer samt gode personalefordele til bl.a. at besøge vores restauranter med god rabat.
  • Vi tilbyder derudover pension og helbredssikring. 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.  
 
Opstart: Efter aftale 

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.

Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.

Job title
Køkkenmedhjælper