KØKKENCHEF

Brænder du for at udvikle din karriere i restaurationsbranchen? Vi søger en køkkenchef til Madklubbens latinamerikanske gastronomiske hybrid, som ikke er begrænset af grænser, regler eller traditioner.

Kan du se dig selv i en organisation i vækst med ansvaret for et skønt køkkenteam? Elsker du at udvikle dig selv og andre? Er du en kreativ og motiverende leder? Har du en kæmpe passion for mad?  

Vores latinamerikanske restaurant Roberta søger lige nu en skarp køkkenchef - så kan du genkende dig selv i ovenstående, skal du endelig læse videre nedenfor og sende din ansøgning afsted.  

Beliggende smukt ved søerne på Nørrebro ligger Roberta. Der søger vi lige nu en køkkenchef, der med fantastisk overblik og stor faglighed skal "eje" den køkkenmæssige del af vores fantastiske restaurant. 

Jobbet

Som køkkenchef for Roberta er du overordnet ansvarlig for hele køkkenets drift og personale. Det betyder, at du skal kunne være i stand til, og synes det er sjovt, at have flere bolde i luften og samme tid holde det kølige overblik.  

Der vil være mange opgaver ved siden af, at du selvfølgelig kører service med dit team. Jobbet indebærer bl.a. ledelse af dine kokke og assistenter. Derudover vil din hverdag blandt andet, men ikke udelukkende, bestå af vagtplanlægning, udvikling af nye retter og menuer, økonomistyring, varebestilling, rengøring, opfølgning, hygiejne og egenkontrol.  

Du bruger størstedelen af din tid på gulvet side om side med dit hold og du er ansvarlig for – og tager aktiv del i, udviklingen og træningen af alle på holdet.  

Succesen er at køre en aften med fantastisk mad, serveret til tiden i godt humør og med glade kollegaer, som føler sig motiveret, inspireret og anerkendt i dit selskab. 

Vi tilbyder

Du bliver en del af en koncern med +40 restauranter, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld, samt en række månedlige sociale aktiviteter på tværs af koncernen.  Derudover tilbyder vi følgende: 

  • Løn: Yderst attraktiv lønpakke kan tilbydes efter kvalifikationer inkl. sundhedsforsikring.
  • Pension: 10% firma betalt
  • Personalefordele: Dig +6, spiser med -50 % rabat på alle Madklubben restauranter (undtagen fredag)
  • Videreuddannelse: Vi har et samarbejde med https://www.asnaes-vangstrup.dk/. Du kan altså supplere med relevant firmabetalt uddannelse.
  • Månedlige sociale arrangementer på tværs af koncernen.

Vi leder efter

  • Du har tidligere erfaring som leder i et køkken 
  • Du er en dygtig håndværker og begejstret fagnørd med oprigtig interesse for detaljen og smagen
  • Du arbejder altid med ja-hat og ser udfordringer frem for problemer
  • Du er god til tidsplanlægning og prioritering af din tid
  • Du er en stærk leder og en dygtig købmand med lysten til at lære nyt
  • Du er konkurrenceminded og trives med KPI-målinger på din og holdets performance
  • Du er vant til travlhed og stor volumen samt klar på at omstille dig, når det kræves
  • Du kan lide at gå forrest for et team, som leverer hver dag, og du holder altid hovedet koldt
  • Du er iderig og kreativ og vil gå ekstra langt for at sikre en oplevelse udover forventningerne for alle vores gæster
  • Holdet er internationalt, så du skal kunne tale og forstå både dansk og engelsk

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.  
 
Opstart: Efter aftale 

 

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.

Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.

Job title
Køkkenchef