ØKONOMIELEV

Madklubben ApS søger en økonomielev til vores finansafdeling. 

Har du en passion for økonomi og tal, er du måske allerede en haj til Excel, og arbejder du derudover struktureret og selvstændigt? Så kan det være, at det er dig vi leder efter!

Madklubben ApS søger en ny Økonomielev, som har flair for tal, og som har en drøm om at blive superskarp i bogholderi. Vi leder altid efter nye talenter, der vil være en del af klubben, og kommer du med en god portion interesse, engagement og ’gå-på-mod’, giver vi gerne igen med nye udfordringer og udviklingsmuligheder.

Jobbet

Som økonomielev, vil dine primære arbejdsopgaver komme til at omfatte følgende:

  • Debitor- og kreditorbogholderi
  • Finansbogføringer samt afstemninger
  • Udlægsafregning
  • Mailhåndtering
  • Moms
  • Måneds- og årsafslutninger

Finansfunktionen hos Madklubben arbejder Microsoft Business Central, samt Excel. Derfor er det en klar fordel, hvis du har erfaringer med Excel. Kommunikationen internt og eksternt i virksomheden, foregår både på dansk og engelsk.

Vi har store forventninger til dig 

  • Du er struktureret og selvstændig
  • Du er interesseret i økonomi og tal, og har lyst til at udvikle dig indenfor det felt
  • Du trives med forandringer og er hurtig til at omstille dig i en skiftende arbejdsdag
  • Du har lyst til at tage en uddannelse, hvor der stilles krav til dig
  • Du opfylder adgangskrav til økonomielevuddannelsen
  • Du behersker engelsk og dansk i både skrift og tale
  • Du har kendskab til officepakken

Lidt om os 

Hos Madklubben kan vi tilbyde dig nogle gode arbejdsforhold, i en spændende og energisk virksomhed. Vi værdsætter god humor, højt humør og unikke talenter. Som en del af Madklubben-familien vil du have mulighed for at udøve dine kompetencer indenfor økonomi, samt få muligheden for at dygtiggøre dig i en virksomhed, som er i konstant udvikling. Derudover kommer du til at arbejde sammen med nogle garvede økonomifolk, der brænder for at lære fra sig, og hjælpe dig med, at dygtiggøre dig i økonomi.

Ansøgningsfrist: 

Vi ønsker at ansætte dig fra den 1. november 2023 eller hurtigst muligt derefter. 

Har du spørgsmål til stillingen så kontakt vores Finance Manager, Christina Drejer, på 92 82 75 55.

Du bedes vedhæfte dit eksamensbevis med karakterer fra adgangsgivende uddannelse.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.

Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.

Job title
Økonomielev