RESTAURANTCHEF
Brænder du gastronomiske oplevelser på tværs af landegrænser? Så er du måske den rette til vores nyeste koncept i hjertet af Aarhus.
Du har sikkert allerede besøgt Hanzō på M.P. Bruuns Gade. Hvis ikke, kan du godt se at komme afsted. For nu åbner folkene bag Hanzō nemlig en helt ny restaurant i Aarhus. En restaurant med fokus på en social gastronomisk oplevelse. Dogmer på menukortet er der ingen af. Det handler om mad, der smager lige så godt, som det er smukt. Ikke om det er italiensk eller mexicansk. Alt serveres til deling, og hele bordet laver én samlet bestilling af mange små elementer. Stemningen er i lige så høj grad en del af oplevelsen som maden.
Og som det ligger i navnet – så kommer du som gæst for at lade dig suge ind af både maden og menneskene omkring dig. Og for at forsvinde fra tid og sted… i hvert fald for en stund.
Vi leder efter en ambitiøs og detaljeorienteret restaurantchef, med erfaring indenfor ledelse og har et naturligt flair for service og gæster. Du er ansvarsfuld, motiverende og arbejder selvstændigt.
Bliv en del af vores lederteam og vær med til at skabe en fantastisk gæsteoplevelse og en fantastisk arbejdsplads.
Hvem er du?
Vi leder efter
Et karriereforløb i Madklubben er 100% individuelt, og vi laver en specifik udviklingsplan for lige netop din træning, med udgangspunkt i dine kompetencer. Vi tilbyder nuværende samt kommende ledere uddannelse, samt kurser i alt fra økonomi til personlig ledelse.
Vi sørger for en grundig introduktion til Madklubben, og den restaurant du matcher.
Hos Madklubben har vi gode lønforhold og pension, fleksibilitet krydret med struktur og ikke mindst mulighed for at besøge vores andre restauranter med god personalerabat.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.
Opstart: Efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt driftschef Kiki på kiki@madklubben.dk.
Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.
Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.