SOUSCHEF

Brænder du for dit fag, og kan du lede et team af kokke under en travl service? Så bliv en del af holdet på Hanzō nu.

På Hanzō Østerbro tages du med på rundtur i Asien. Her krydses grænsen mellem Vietnam, Thailand, Japan Kina, Cambodia og Indonesien, uden tøven, så du får en madoplevelse, der emmer af de fantastiske smage, man finder i de asiatiske køkkener.

Her serverer vi udogmatiske asiatiske livretter fra hele kontinentet. Hos Hanzō  er vi særligt kendt for vores shared dining, der klinger af gadekøkken såvel som gourmet.

Jobbet

En dag i rollen som souschef vil indeholde ledelse og fordeling, optimering af vagtplan, økonomistyring, varebestilling, opretholdelse af kvalitet samt renlighed. Samtidig med at du laver mad og kører tickets, skal du motivere holdet og briefe med gulvet omkring aftenens service. Måske bliver du fældet af en opvaskemaskine, der står af eller en anden udfordring, som du skal håndtere sideløbende. Succesen er at køre en aften med fantastisk mad, serveret til tiden i godt humør og med glade kollegaer, som føler sig motiveret, inspireret og anerkendt i dit selskab.    

Der vil løbende være menu-skift i forbindelse med sæsonerne, hvor du vil deltage i udviklingen af retter og opskrifter samt dertilhørende økonomi.

Hvem er du?

  • Du er faglært kok med god erfaring samt et smittende godt humør
  • Du er en dygtig håndværker og begejstret fagnørd med oprigtig interesse for detaljen og smagen
  • Du er en stærk leder og en dygtig købmand med lysten til at lære nyt
  • Du er konkurrenceminded og trives med KPI-målinger på din og holdets performance
  • Du er vant til travlhed og stor volumen samt klar på at omstille dig, når det kræves
  • Du kan lide at gå forrest for et team, som leverer hver dag, og du holder altid hovedet koldt
  • Du er iderig og kreativ og vil gå ekstra langt for at sikre en oplevelse udover forventningerne for alle vores gæster

Vi tilbyder

  • Du bliver en del af et socialt team, hvor sammenholdet er i højsædet, og højt humør og unikke talenter er værdsat. Derudover vil du blive en del af et ungt kokketeam, der fungerer mere som en familie end som kollegaer. 
  • Du bliver en del af Madklubben-familien med +40 restauranter, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld, samt en række månedlige sociale aktiviteter på tværs af koncernen. 
  • Hos Madklubben er mulighederne mange, da vores restauranter inkluderer alt fra latinamerikanske Roberta, franske Bistro Royal, italienske Mamma’s og mange flere. 
  • Udviklingsmuligheder i form af kurser og uddannelse. 
  • En god løn der matcher dine kvalifikationer samt gode personalefordele til bl.a. at besøge vores restauranter med god rabat.
  • Vi tilbyder derudover pension og helbredssikring. 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.  
 
Opstart: Efter aftale 

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.

Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.

Job title
Souschef