RESTAURANTCHEF 

I den smukkeste gamle stationsbygning lige ved Frederiksberg Centeret finder du Madklubben Frederiksberg. Her byder vi hver dag sultne gæster velkomne til et lækkert frokost- eller aftensmåltid serveret i smukke herskabelige lokaler i ægte Frederiksberg-stil. Niveauet er højt, stemningen er afslappet og sammenholdet stort blandt personalet i restauranten.

Vi leder lige nu efter en Restaurantchef så læs mere nedenfor, hvis du kan se dig selv hos os!

Jobbet

Din hverdag vil foregå i restauranten, og størstedelen af din tid bruges sammen med dit team og gæsterne på gulvet. Du har det overordnede ansvar for den daglige ledelse i restauranten i samarbejde med Driftschefen. Udover at motivere dine medarbejdere er du ansvarlig for at gæsterne får den bedste oplevelse i restauranten samtidig med at du overholder din budgetterede lønprocent og generel økonomistyring. Derudover er du ansvarlig for drikkevarelager, varebestilling, udarbejdelse af menu-, vin-, og cocktailkort, optimering af restauranten, service, renlighed m.m.
Restauranten er åbent både aften og weekend, så du skal trives med aften- og weekendarbejde.

Hvem er du?

  • Du er som person nysgerrig og relationsskabende, samt har et smittende godt humør.
  • Du har erfaring indenfor mad, øl og vin.  
  • Du har erfaring indenfor ledelse og lyst til at lære mere herom.
  • Du udviser altid stort engagement og fleksibilitet i dit arbejde.
  • Du er vant til travlhed samt opgave-prioritering og er samtidig klar på at omstille dig, når det kræves.
  • Du har flair for at gå forrest for et team og motivere dine kollegaer og medarbejdere.
  • Du har sans for organisering og detaljer.
  • Du elsker at være til stede, når gæsterne er der, og derfor trives du med at arbejde aften- og weekend (med et naturligt flow i friweekender).
  • Du har en naturlig tilgang til at skabe gæsteoplevelser.
  • Du er som person drevet af at opnå resultater og bliver målt på medarbejdertrivsel, gæsternes oplevelse og restaurantens økonomiske resultater.
  • Du er vant til at arbejde med KPI’er, og du elsker at gøre i dag bedre end i går.
  • Vigtigst af alt har du lysten til at lære ovenstående.

Vi tilbyder

Et karriereforløb i Madklubben er 100% individuelt, og vi laver en specifik udviklingsplan for lige netop din træning, med udgangspunkt i dine kompetencer. Vi tilbyder nuværende samt kommende ledere uddannelse, samt kurser i alt fra økonomi til personlig ledelse.

Vi sørger for en grundig introduktion til Madklubben, og den restaurant du matcher.
Hos Madklubben har vi gode lønforhold og pension, fleksibilitet krydret med struktur og ikke mindst mulighed for at besøge vores andre restauranter med god personalerabat.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.  
 
Opstart: Snarest muligt

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Kimmie Kern på kimmie@madklubben.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.

Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.

Job title
Restaurantchef