TONYS' BETINGELSER
Selskabsbetingelser
Vi er rigtig glade for, at I vil spise på Tonys. Vi ønsker, at I får den bedste oplevelse ved jeres besøg og beder om, at I læser disse betingelser igennem.
Reservation til grupper
Fra mandag t.o.m. onsdag er vi fleksible i forhold til ankomsttid. Torsdag til lørdag har vi ekstra travlt i restauranten. Her kan I vælge imellem:
- 17.00, 17.30 eller 18.00 – I har reservationen i 2 timer, 15 minutter
- 20.30 eller 21.00 og frem – I har reservationen, til restauranten lukker
Skal I nyde aftenen uden stram bagkant, kan I reservere et helaftensarrangement med fleksibelt ankomsttidspunkt:
- Mandag-onsdag DKK 700 per person / DKK 1.000 i november/december
- Torsdag-lørdag DKK 1.000 per person / DKK 1.200 i november/december
Menu, drikke
& særlige betingelser
Vælg menuen fra vores selskabsmenu. Menuen skal være ens til grupper, men vi tager naturligvis højde for allergener og kostrestriktioner. Jeres endelige menuvalg, inklusiv særlige kosthensyn, samt endeligt gæsteantal skal være os i hænde senest 7 dage før ankomst. Reserverer I med kortere varsel, beder vi om disse oplysninger hurtigst muligt.
For at give jer den bedste oplevelse, bedes I bestille drikkevarer på forhånd. På selskabsmenuen præsenteres vores anbefalede drikkemenuer, men I kan også vælge at bestille en velkomstdrink eller nogle flasker vin til bordet. I kan naturligvis bestille mere på aftenen. Se hele udvalget i vores drikkekort.
Betaling
Regningen skal betales samlet af én person. Vi modtager langt de fleste typer kreditkort.
Kreditkortgebyr: Alle firmakort, samt private betalingskort udstedt uden for EU/EØS, bliver pålagt et gebyr. For American Express gælder, at alle transaktioner bliver pålagt et gebyr.
Annullering
Reservationen kan annulleres frem til 7 dage før arrangementet. Annulleres senere end dette, vil I blive faktureret for det antal, I har oplyst os 7 dage inden arrangementet. Dette oplyste antal vil I blive faktureret som minimumsantal på aftenen, samt hvis I udebliver fra arrangementet. Er der ikke aftalt en menu, vil faktureringsprisen være DKK 450 per person.
Bordopstilling
Grupper placeres altid som en samlet gruppe. Vi gør vores bedste, men vi kan desværre ikke love en specifik placering i restauranten. For større grupper kan det blive nødvendigt at benytte flere borde, som står tæt ved siden af hinanden.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!
TONYS