KITCHEN MANAGER

Din lyserøde pizzapusher, hvor musikken altid er lige så høj som lyset er lavt. Vi har 4 restauranter fordelt i København og Aarhus, hvor alle locations er unikt indrettet - men har sjælen til fælles.

Midt på Københavns travle Strøget finder du en af vores mest levende restauranter. Med plads til over 200 gæster summer stedet af liv fra åbning til luk. For at kunne levere på det niveau hver eneste dag har vi brug for en stærk køkkenleder – og måske er det dig?

Jobbet som Kitchen manager

Som Kitchen Manager bliver du ansvarlig for køkkenets drift, kvalitet og struktur. Du er med til at sikre, at både gæster og medarbejdere får den bedste oplevelse, og du er en vigtig sparringspartner for restaurantchefen.

Dine ansvarsområder vil bl.a. være:

  • At stå for varebestilling og modtagelse i køkkenet, inkl. håndtering af fakturaer og kreditnotaer.
  • At sikre høj kvalitet i madproduktionen og sørge for, at standarderne altid lever op til vores forventninger.
  • At have styr på egenkontrol, rengøring, organisering og korrekt opbevaring i henhold til Fødevarestyrelsens retningslinjer.
  • At være til stede som leder i køkkenet og motivere dit team til at levere på højeste niveau.
  • At bidrage til, at køkkenet altid fremstår organiseret, rent og klar til service – også på lagre, kølere og frysere.
  • At udvikle og træne medarbejdere, så de hele tiden bliver bedre.
  • At arbejde med åbne- og lukkeprocedurer og sikre, at de overholdes efter standard.
  • At deltage aktivt i møder og være en vigtig sparringspartner for restaurantchefen.
  • At have medansvar for korrekt månedslukning jf. procedurer, inkl. lagerstyring og datadisciplin.

Din profil

Vi leder efter en engageret leder, der brænder for både mad og mennesker.

  • Du har erfaring med ledelse i køkkenet
  • Du er struktureret, disciplineret og trives i et højt tempo.
  • Du kan motivere og udvikle et ungt team gennem tydelig ledelse og positiv energi.
  • Du arbejder systematisk med KPI’er og drives af at gøre i dag bedre end i går.
  • Du er økonomisk ansvarlig og forstår vigtigheden af en profitabel drift.
  • Du kommunikerer klart og skaber et godt samarbejde med både køkken og gulv.

Vi tilbyder

Som en del af Madklubben-familien med +40 restauranter, bliver du en del af et socialt fællesskab, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld.  
Derudover tilbyder vi følgende:  

  • En karrieremulighed med plads til at vokse – Frankies er en del af Madklubben, hvor der er mange udviklingsveje.
  • Sociale aktiviteter med kollegerne: løbeklub, fodboldturneringer, vinsmagning, quizzer og meget mere.
  • Rabat på alle restauranter i Madklubben-familien for dig + 6 gæster.
  • Pizza til personalemad, når du er på arbejde.
  • Pensionsordning (ved fuldtidsstillinger).
  • Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.  
 
Opstart: Efter aftale 

© Madklubben.dk