
Køkkenchef
Brænder du for gastronomi, værtskab og ledelse? Vi søger en køkkenchef, der vil stå i spidsen for en ambitiøs kantine i hjertet af København, hvor vi hver dag skaber frokostoplevelser for cirka 300 gæster.
Du bliver leder af et team, og får en central rolle i at udvikle et køkken, hvor god mad, nærværende værtskab og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Gastronomi med ambitioner
Som køkkenchef i en af Madklubben Caterings kantiner skal du brænde for at skabe frokostoplevelser, som gæsterne glæder sig til. Du arbejder med sæsonens råvarer, har sans for smag og anretning og sikrer variation i menuen. Du har en veludviklet gastronomisk værktøjskasse, og du har lyst til løbende at udvikle både retterne og dine kollegers faglighed.
Du er selv en aktiv del af den daglige produktion og går forrest i køkkenet. Samtidig har du ansvar for menuplanlægning, indkøb, råvareøkonomi, bemanding og egenkontrol.
Værtskabet starter hos dig
Hos Madklubben Catering handler det ikke kun om, hvad vi serverer, men også om, hvordan vi tager imod vores gæster i vores kantiner
Du er synlig i kantinen, har lyst til dialogen med gæsterne og sætter en ære i at skabe en indbydende frokostoplevelse. Du bruger gæsternes feedback aktivt og sikrer, at mad, præsentation og service spiller sammen.
Værtskabet er en vigtig del af dit ansvar og noget, sætter retningen for i hele teamet. Du sikrer, at gæsterne møder en indbydende buffet, opmærksomme medarbejdere og en imødekommende atmosfære. Vi ønsker, at gæsterne føler sig set og godt taget imod – hver dag.
Du skaber rammerne for et hold der lykkes.
Du skal være en tydelig og nærværende leder, der skaber overblik og får teamet til at lykkes sammen. Du fordeler opgaverne, følger op og giver dine kolleger plads til at tage ansvar og bidrage med idéer.
Hos os hænger arbejdsglæde og kvalitet tæt sammen. Derfor er det vigtigt, at du går forrest og skaber en hverdag, hvor I hjælper hinanden og er stolte af det, I leverer. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab
Et fagligt fællesskab og tæt sparring
Som køkkenchef i en af Madklubben Caterings kantiner bliver du en del af et netværk af køkkenchefer, der fungerer som dine sparringspartnere. Her deler I erfaringer, inspiration og idéer og sparrer om gastronomi, ledelse og hverdagens udfordringer.
Din kontraktchef er din sparringspartner om kunderelationen, økonomien og udviklingen af kantinen. Sammen følger I op på driften og sikrer, at vores aftaler og ambitioner bliver omsat til gode oplevelser for kunden og gæsterne.
Dig og din baggrund
Vi forestiller os, at du:
Du kan komme fra både restaurant, kantine eller catering. Det vigtigste er din faglighed, dit engagement og din lyst til at skabe gode resultater sammen med andre.
Din arbejdsuge ligger som udgangspunkt mandag til fredag i dagtimerne, hvilket giver gode muligheder for at kombinere et spændende gastronomisk arbejde med familieliv og fritid. Aften- og weekendarbejde kan forekomme ved særlige arrangementer, men er ikke en fast del af hverdagen.
Bliv en del af Madklubben Catering
Vi tilbyder en rolle med plads til at sætte dit præg på maden, værtskabet og teamets udvikling. Du får din daglige gang i Indre By og bliver en del af et gastronomisk fællesskab med engagerede kolleger og faglig sparring.
Send dit CV og et par ord om dig selv!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mark Falkenskjold (Driftschef) på mark@madklubben.dk eller på telefon: 2582 1634
Madklubben Catering er den del af Madklubben, der står for frokostordninger, kantinedrift og nytårsmenuer. Størstedelen produceres fra det centrale produktionskøkken i Herlev. Her sidder administrationen også. Derudover har vi personale på ca. 10 kantiner beliggende med lokation i primært København og Hillerød.