KOK
Madklubben Odense søger en kok til frokost og aftenservice.
I nogle af Odenses mest ikoniske lokaler har vi skabt en restaurant, som vi selv synes er en af de flotteste i vores historie. Der er plads til cirka 200 gæster i de omgivelser, som summer af liv fra dét sekund, du træder ind i dem. På Madklubben Odense serverer vi moderne klassikere til fair priser – både til frokost og aften. Vi leder lige nu efter en kok, da vores nuværende kok går på barsel. Stillingen er derfor et barselsvikariat med mulighed for fastansættelse efterfølgende.
Om dig
Du er udlært kok eller har minimum 5 års erfaring fra køkkenet og vil være med til at sørge for at gæsterne får fremragende mad til særdeles fornuftige priser.
Du er vant til og kan lide travlhed og stor volumen samt er klar på at omstille dig, når det kræves.
Der er mange bolde i luften i løbet af en dag, så det er vigtigt, at du kan balancere mellem dem, holde overblikket og prioritere rigtigt – både i løbet af dagen, men i særdeleshed i service.
Du har mulighed for at arbejde weekend og aftener, da det er her vi har allertravlest.
Vi tilbyder
Som en del af Madklubben-familien med +40 restauranter, bliver du en del af et socialt fællesskab, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld.
Derudover tilbyder vi følgende:
Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder såsom f.eks. hospitality og sommelierkurser.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.
Opstart: Efterår 2024 eller efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Gastronomisk Chef Rasmus på rasmus.errebo@madklubben.dk.
Madklubben er én stor familie af restauranter fordelt over hele landet.
Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.