Morgenkok med ansvar til Sol&Luna

SUSHICHEF

Vil du være med på holdet på Madklubbens nye restaurant i Pilestræde?

Med kræfter fra holdet bag Jade åbner vi snart en ny restaurant i hjertet af Pilestræde, og vi søger et stærkt team, der vil være med til at skabe og forme en ny og spændende restaurantoplevelse fra bunden.

Konceptet forener moderne sushi, dumplings og små deleretter i et stilfuldt og luksuriøst univers, hvor stemningen er levende, servicen nærværende og kvaliteten er i højsædet. Her er der fokus på smag, håndværk og en oplevelse, der får gæsterne til at vende tilbage igen og igen.

Hvem er du?

Som køkkenchef er du overordnet ansvarlig for hele køkkenets drift og personale. Det betyder, at du skal kunne være i stand til, og synes det er sjovt, at have flere bolde i luften og samme tid holde det kølige overblik.  
Der vil være opgaver ved siden af, at du selvfølgelig kører service med dit team.
Jobbet indebærer bl.a. ledelse af dine kokke og køkkenassistenter. Derudover vil din hverdag blandt andet, men ikke udelukkende, bestå af vagtplanlægning, udvikling af nye retter og menuer i samspil med den gastronomiske chef, økonomistyring, varebestilling, rengøring, opfølgning, hygiejne og egenkontrol.  
Du bruger størstedelen af din tid i service side om side med dit hold og du er ansvarlig for - og tager aktiv del i, udviklingen og træningen af alle på holdet.
Succesen er at køre en aften med fantastisk mad, serveret til tiden i godt humør og med glade kollegaer, som føler sig motiveret, inspireret og anerkendt i dit selskab. 

Vi tilbyder

Som en del af Madklubben-familien med +40 restauranter, bliver du en del af et socialt fællesskab, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld.  
Derudover tilbyder vi følgende:  

  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder såsom f.eks. økonomi og lederkurser. 

  • Sociale arrangementer og personalefester. 
  • Personalerabat til at besøge vores andre restauranter.  
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Pensionsordning og helbredssikring.

Ansøg via mail: jobs@madklubben.dk

Husk at skrive hvilken stilling samt restaurant du søger til. 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.  
 
Opstart:  Midt september-start oktober.
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Gastronomisk chef Asger Klausen på asger@madklubben.dk.

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.

Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.

© Madklubben.dk